Cases

Læs mere om vores kunder og hvordan de bruger vores platform her

 

Roskilde Kommune

Roskilde Kommune har valgt vores platform til at skabe et overblik over kommunens egne brugte materialer og til at planlægge deres anvendelse i fremtidige byggeprojekter.

Platformen gør det muligt for kommunen at systematisere genbrug af materialer, hvilket optimerer ressourceforbrug og høster værdifulde CO2-reduktioner til deres LCA-beregninger.

Med vores platform kan Roskilde Kommune ikke kun planlægge og allokere materialer effektivt, men også styre deres udbud og bygherreleverancer.

Desuden er Roskilde Kommune en aktiv deltager i vores fælles kommunale platform. De bidrager med værdifuld viden og feedback, som hjælper os med at forbedre og udvikle vores platform yderligere.

Odsherred Kommune

Odsherred Kommune har valgt vores platform til at skabe et overblik over deres brugte materialer og inventar. Med udgangspunkt i dette overblik planlægger de genbrugsløsninger til deres byggeprojekter, så de kan opnå værdifulde CO2-reduktioner til deres LCA-beregninger.

Odsherred er en aktiv deltager på vores fælles kommunale platform og arbejder aktivt på at skabe materialeudvekslinger med andre kommuner på platformen.

Slagelse Kommune

Slagelse Kommune har lavet en 2-årig aftale med os om at implementere vores platform i kommunen. I første omgang skal der skabes et samlet overblik over deres eget inventar fra kontorer, plejecentre, skoler, børnehaver m.m.

Ved at synliggøre inventar, som i dag gemmer sig i kældre og depotrum, bliver det muligt at sætte genbrug i system og høste CO2-reduktioner, spare penge samt vise synlig grøn handling overfor medarbejdere og borgere. Slagelse Kommune er også en del af vores fælles kommunale platform.

Aarhus Kommune

Aarhus Kommune har valgt vores platform til at skabe et overblik over det materialeflow, der kommer fra deres pipeline af nedrivnings- og renoveringsprojekter. Med udgangspunkt i materialeflowet planlægges og allokeres brugte materialer til den planlagte pipeline af bygge- og renoveringsprojekter, så der kan opnås værdifulde CO2-reduktioner til kommunens ambitiøse klimaplan.

Aarhus Kommune er en aktiv deltager i vores fælles kommunale platform. De bidrager løbende med værdifuld viden og feedback, som hjælper os med at forbedre og udvikle vores platform yderligere.

 

Toppedal Formidlingscenter, Vesthimmerlands Forsyning

I Toppedal-projektet nedtager vi og flytter en skolebygning for at genbruge den som formidlingscenter til Vesthimmerlands Forsyning. Ambitionen er at genbruge så meget som muligt fra den gamle skolebygning for at minimere brugen af nye materialer og opnå en rekordlav CO2-udledning.

I projektet samarbejder bygherre, Sweco og Pluskontoret Arkitekter med vores proces "materialer før blyant", hvor materialerne dikterer bygningskonceptet og arkitekturen. Vores platform bruges af rådgiverne til at styre processen omkring materialer og genbrugsløsninger samt til at opsamle værdifuld viden og erfaringer, som vi gør os undervejs i projektet.

 

Genbrugs fyrtårn, Himmerland ungdomsskole

Himmerlands Ungdomsskole er en ambitiøs bygherre, der ønsker en ny hovedbygning, som skal være et fyrtårn for bæredygtigt byggeri. Vi har fundet en gammel kalkhal, som skal nedtages, flyttes og konverteres til den nye hovedbygning.

Vores platform bruges af bygherren og Sweco til at styre processen omkring materialer og genbrugsløsninger samt til at opsamle værdifuld viden og erfaringer, som vi gør os undervejs i projektet.

Trifork Smartbuildings

Vores investor og platformsudvikler, Trifork, bygger en række bæredygtige kontorbygninger. Vi hjælper med at udpege mulige genbrugsmaterialer, genbrugsløsninger og samarbejdspartnere.

Norto

Norto producerer upcycling-produkter til byggeri lavet af produktionsrester fra deres produktion af vinduesrammer og møbler. En række af Nortos upcycling-produkter er integreret i Triforks Smartbuildings, herunder gulve, skillevægge, køkkener og loftsplader. Loftspladerne på fotoet er designet af Upcycling Forum.

Sweco

Sweco bruger vores platform til at hjælpe deres bygherrekunder med genbrugsprojekter. Platformen understøtter blandt andet "materialer før blyant"-processen, som Sweco arbejder med på flere projekter, herunder også fælles projekter med Upcycling Forum.

Stablen, Horsens

Desværre bliver Stablen-projektet ikke til noget. Men vi har lært meget af projektet, blandt andet er vores proces "materialer før blyant" opstået på baggrund af de erfaringer, vi gjorde sammen med vores samarbejdspartnere Cowi og Arkitema.